Vores værdier

Vi tænker på børnehavetiden som barndommens gade. I den forbindelse har vi valgt 4 bærende værdier, som vi tænker, er et fundament for, at børnene kan  udvikle sig til livsduelige mennesker. Herudover skal børnene på deres vej i børnehavetiden møde mange forskellige oplevelser og udfordringer.

Tryghed

Allerede fra fødslen starter barnet sin tilknytning – primært til forældrene.

Denne tilknytning sker i en anden form i børnehaven, men vi anser den for vigtig og har derfor valgt at organisere arbejdet ud fra et ønske om at gøre børnene trygge.

Det er vigtigt at barnet er trygt i børnehaven, da det ellers ikke har overskud til at lege og lære.

Tegnene på at barnet er trygt kan være:

  • Barnet tør vise følelser
  • Barnet kan trøstes
  • Barnet ønsker og har fysisk kontakt med de voksne og andre børn
  • Barnet har lyst til aktiviteter og leg
  • Barnet tør sige sin mening
  • Barnet tør være i fokus
  • Barnet bruger hele huset
  • Barnet bruger efterhånden alle voksne i huset
  • Barnet kan modtage nye udfordringer

Organisatorisk tilgodeser vi de trygge rammer ved at have stueopdelt institutionen.

Herved får det enkelte barn 2-3 primære voksne, som de har et særligt tilhørsforhold til.

Dette giver børnene det fundament, der er nødvendigt, for at turde søge nye udfordringer.

Vi har også en nogenlunde fast dagsrytme, der giver børnene forudsigelighed i hverdagen og derfor bidrager til trygheden.

Modtagelse af nye børn:

I den første tid i børnehaven, er vi meget opmærksomme på at skabe en tryg ramme omkring de nye børn. Det betyder, at vi bruger mange ressourcer både på disse børn og deres forældre.

Vi er opmærksomme på at være fysisk tætte på de nye børn, så de oplever, at vi er der for dem – til at tale med, støtte, guide og evt. trøste i den nye verden.

Omsorg

Omsorg henviser i almindelig daglig tale til at tage vare på – at passe eller have ansvar for. Dvs. en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en anden persons overlevelse, udvikling og tryghed.

Fra et fagligt synspunkt kan man skelne mellem barnets omsorgsbehov og definitionen af den omsorg, vi yder som professionelle omsorgsgivere.

Vi definerer børnenes omsorgsbehov ud fra følgende model:

Behovsomsorg er den type omsorg, som bidrager til, at barnet bliver tilfredsstillet, når det har behov for det. Det kan eksempel betyde, at barnet får søvn, når det har brug for det. Den voksne skal kunne identificere barnets behov på forskellige udviklingstrin.

Udviklingsomsorg er den type omsorg, der understøtter  barnets udvikling. Det vil sige social-kognitiv-psykosocial/motorisk udvikling. Den voksne skal dermed kunne støtte barnets udvikling ved at skabe relevante og alderssvarende udfordringer for barnet.

Opdragelsesomsorg er den type omsorg, som bidrager til, at barnet kan klare at tilfredsstille egne væsentlige behov og til at kunne fungere socialt acceptabelt.

Fra denne model har vi defineret den måde vi yder omsorg på:

1. Fysisk omsorg: at børnene får mad, har varmt tøj, bliver vasket etc. Det kan defineres kort  som den synlige omsorg vi alle kan se. Vi deler selvfølgelig denne del med forældrene og derfor er vores samarbejde vigtigt for barnets udvikling.

2. Følelsesmæssig omsorg: Dette kan ses i tråd med vores vægtning af anerkendelse, at være lydhøre overfor barnets signaler og følelsesmæssige behov.

3. Pædagogisk omsorg: Sammen med forældrene har vi ansvar for at barnet udvikler sig alderssvarende. Disse mål kan læses i vores læreplaner. Denne omsorgsdel gælder også hele familien, hvor vi i samarbejde med forældrene tilgodeser barnets opdragelsesbehov.

4. Sikre barnets frihedsgrader. Forhindre omklamring og hjælpeløshed.

Alle disse punkter har selvfølgelig udgangspunkt i barnets alder.

Anerkendelse

Anerkendelse er en måde, hvorpå man kan definere karakteren af relationen mellem voksne og børn.

Grundsubstansen i anerkendelse er barnets ret til alle følelser. At de møder en voksen, der accepterer alle følelser og forsøger at møde barnet i følelsen, Det betyder ikke, at vi lader alle følelser manifestere sig i handlinger, men viser barnet  forståelse i følelsen og forklarer, hvorfor vi må bearbejde følelsen, men i nogle tilfælde ikke lade den komme til udtryk.

Eksempelvis i konflikt mellem to børn, der ender i slåskamp. Her kan vi møde det enkelte barn i, at det, modstanderen gør, ikke er acceptabelt, men at det aldrig er i orden at slå hinanden. Vi fokuserer på at anerkende følelsen, men ikke ubetinget den måde følelsen manifesterer sig på.

Anerkendelse af barnets følelser sikrer at barnet udvikler en positiv selvfølelse.

Barnets selvtillid skabes gennem præstationer og handlinger, som det får ros for.

Tilsammen udgør disse to faktorer barnets selvværd.

I praksis arbejder vi med fire hovedhjørnestene i den anerkendende væremåde:

1. Forståelse: At forstå den andens mening og intention gennem aktiv lytning og åbenhed i kommunikationen.

2. Bekræftelse: Bekræfte barnet uden vurdering enten ved spejling eller gentagelse.

3. Åbenhed: Afvæbne sin kontrollerende adfærd og møde barnet med åbenhed, så den voksnes adfærd ikke definerer barnets.

4. Selvrefleksion af afgrænsethed: Være opmærksom på egen adfærd og skelne mellem egne og andres oplevelser. I interaktionerne mellem børn og voksne skelner man mellem en støttende og ledende adfærd. Den støttende er ikke dømmende, hvor den voksne kan sætte sig følelsesmæssigt udenfor barnets oplevelse.

Essensen i væremåden er at være en medspillende modspiller for barnet.

Anerkendelsen bliver fundament i barnets udvikling af selvværd, hvor de møder den medspillende voksne. Modspillet i interaktionen kommer, når vi udfordrer barnet til at bearbejde følelserne på en hensigtsmæssig måde i forhold til fællesskabet.

Via anerkendelsen sikrer vi i institutionen også en høj grad af rummelighed. Det vil sige respekt, tolerance og accept af forskellighed.

Glæde

Et af vores mål er, at vi gerne vil have børnene til at tænke tilbage på deres børnehavetid med glæde.

Tegnene på GLÆDE er smil, latter, glimt i øjene, tillidsfuldhed og åbenhed, men hvordan opnår vi disse tegn ?

Glæde har en stor sammenhæng med relationer. Venskaberne i børnenes liv giver dem et højt selvværd. Derfor arbejder vi meget med at opbygge og støtte venskaber.

Glade voksne giver glade børn.

Personalet er ansvarlige for stemningen i huset og vi er derfor meget bevidste om, at personalet skal have det godt sammen. Vi arbejder kontinuerligt på at have og vedligeholde et godt psykisk arbejdsmiljø.

En del af vores praksis er også at finde ind til og lære det enkelte barns personlighed at kende, for at blive klar over, hvad der gør det enkelte barn glad.

Vi bruger derfor meget tid på dialog med børnene – ofte mens man sammen er i gang med en aktivitet. Vi bruger den del humor og ind imellem ironi i forhold til de lidt større børn.

Det er meget vigtigt, at personalet har glæde ved samværet og ved oplevelser med børnene,

Glade børn er i vores verden ikke børn der bliver underholdt, men børn der selv er aktive og kreative.

Vi ønsker at give plads til børnenes umiddelbarhed og spontanitet. At lade børnenes egen kultur leve og udvikles, så de ind imellem får oplevelsen af stjernestunder, hvor alt går op i en højere enhed. Man er en del af noget sammen med nogle andre børn og måske voksne, som man rigtig godt kan lide.