Forældreklubben

Dronning Louises børnehave har noget særligt -nemlig en forældreklub

Kære nye Dronning Louise forældre.

Her i dronning Louises har vi noget man ikke har særlig mange andre steder, nemlig en forældreklub. Forældreklubben er ikke det samme som en forældrebestyrelsen, men derimod en samling af frivillige forældre, der arrangerer det praktiske bag en række arrangementer for børn og forældre i løbet af året.

Vi håber, at du og din familie vil møde op til arrangementerne, måske bage en kage, hjælpe med oprydningen og lignende. Arrangementerne annonceres for det meste på skilte i vindfang og via mail. Du er mere end velkommen som medlem af forældreklubben -det er ret hyggeligt, jo flere vi er, jo sjovere er det og jo mere kan vi fordele opgaverne. Spørg May-Britt hvem du skal kontakte, hvis du vil give en hånd med.

Vi glæder os til at lærer dig og dit barn at kende.

                                                                                                                              Mange Hilsner

                                                                                                                            Forældreklubben

 

Forældrekaffe (oftest i august og december)

Her mødes forældre til kaffe, te, saftevand og kage om eftermiddagen, dette er en god mulighed for at hilse ordentligt på de andre forældre.

Sommerfest (En lørdag i juni)

Et af årets højdepunkter er sommerfesten, hvor regnbuegruppen underholdermed et show, og hvor børnene udfordres af sjove aktiviteter, mens de voksne går og glæder sig til det legendariske kæmpe store kagebord. Sommerfesten arrangeres i nært samarbejde med børnehaven, og de voksne fra børnehaven deltager i dette arrangement.

Arbejdslørdag (en lørdag, forår og efterår)

Her står vi for at arrangerer frokost til børn, forældre og personale. 

Juleklip (en eftermiddag først i december)

Årets sidste arrangement, her står vi for, at der er papir mm. samt æbleskiver og gløgg.